Højbjerg Kirke

Højbjerg Kirkes historie
Inde bag den store kampstensmur omgivet af kirkegården ligger Højbjerg kirke godt placeret på det højeste sted i området. Omgivet af landsbyens huse, de fleste restaureret. Kun enkelte steder findes der bindingsværkshus, en enkelt fabrik, præstegården og en tidligere forpagterbolig mod øst.

Kirken er placeret som mange kirker med tårnet mod vest og koret og et gravkapel mod øst.

Højbjerg kirke er for den ældste dels vedkommende bygget mellem 1150 og 1250. Kirken blev gennemgribende restaureret i 1941-42 ved arkitekt S. Vig-Nielsen.

Man kan måske ikke sige, at det er en arkitektonisk perle, med gået nærmere efter så fortæller den på bedste vis om, hvordan mennesker gennem århundrede har søgt at tilpasse den efter den til enhver tids behov.

Selve skibet og koret er opført i romansk stil af granitkvadre. Ved opførelsen havde koret to vinduer et mod nord og et mod syd. I skibet har der været en kvindedør mod nord.

Tårnet er  bygget i begyndelsen af 1700-tallet i sengotisk stil. Det er opført af munkesten og rå kampesten. Tårnets ydre er i dag præget af ombygningen i 1747. Ombygningen blev bekostet af ejerne af Palstrup gods, Janus Fridenreich og hustruen Anne Margrethe Linde, der på den tid ejede kirken. Oprindelig har tårnet haft et såkaldt saddeltag, men i en senere byggeperiode er dette blevet erstattet med det nuværende pyramideformede tag. På vest siden af tårnet ses Friedenreichernes initialer og årstallet for ombygningen.

Klokken har formentlig været ophængt i tårnrummets midte, men det er nu ophængt i det sydlige lydhul.

Klokken bærer indskriften:
Soli dea Gloria. Anno Christi MDCCXXXIII lod velbaarne Janus Fridenreich til Palstrup og frue Anne Margrethe Linde denne Høeberg Kirkeklokke omstøbe og med 360 pund forbedre ved Mester Kønig i Wieborg. Weier nu i alt 803 Pund. 

I 2007 blev tårnet atter renoveret og fik samtidig nyt blytag. I samme forbindelse etablerede man automatisk ringning. På grund af den eksisterende klokkes alder, kunne man ikke få lov til at anvende den i det automatiske ringeanlæg. Menighedsrådet måtte derfor anskaffe en ny klokke. Den nye klokke bærer indskriften: Til Guds ære og Højbjerg menigheds tjeneste støbtes denne klokke i året 2007 af Eijbouts i Holland. Skænket af Chresten Malthe Gotfred Nielsen, kaldet Chresten Post. Den gamle klokke blev bevaret og anvendes nu manuelt sammen med den nye klokke ved særlige gudstjenester og begivenheder.

Det sydvendte våbenhus er bygget i første halvdel af 1700-tallet.

Under koret findes en krypt, sikkert med nedgang fra koret. Denne nedgang var placeret umiddelbart foran koret. I krypten bisattes ejerne af Palstrup i åben begravelse. I dag er nedgangen væk, og den eneste måde, hvorpå man kan komme ned i krypten er gennem et lille gittervindue i sydsiden af kirken udvendig fra.

For en del år siden skaffede man sig af denne vej adgang til krypten og fandt her en del sammenfaldne kister og nogle forvitrede navneplader. Pladerne ses på skibets nordmur og fortæller at det var en slægt kaldet Carisius, der var bisat her.

Gravkapellet er opført i 1733. Kirken ejedes på den tid af Palstrups ejer, Janus Fridenreich og hustru Anne Margrethe Linde. Det er ægteparrets spejlmonogram, der er anbragt i gitterdørene sammen med årstallene 1757, sikkert det år, da kapellet blev taget i brug.
Udvendig på kapellets østgavl kan man finde ægteparrets våben udhugget i sandsten.
I kapellet står 10 kister, hvori er bisat 8 voksne og 2 børn af slægten Friedenreich .
Kisterne og kapellet er nyistandsat. Oprindelig ville menighedsrådet have gravsat nogle af kisterne  på kirkegården, da det ville være meget dyrt at istandsætte dem. Det er sådan, at den slags, skal man spørge Nationalmuseet om. Nationalmuseet sagde nej. Så menighedsrådet måtte så sætte kisterner i stand.

Inventaret i Højbjerg kirke bærer præg af at kirken har tilhørt ejerne af Palstrup Gods.

Døbefonten er romansk og prydet med to løvehoveder som en efterligning af Sjørslevtypen

Dåbsfadet af messing fra 1720 bærer Janus Friedenreich og Anne Margrethe Lindes spejlmonogram.

I 2015 indkøbte menighedsrådet en ny dåbskande i messing, da den gamle tindåbskande fra 1737 efterhånden var slidt op og ikke kunne repareres.

I kirken har der tidligere været en meget usædvanlig altertavle fra 1586, som menes at stamme fra Skanderborg Slot. Den bestod af 11 plader af metal og sten med forskellige indskrifter. Den blev i 1874 af kirkeinspektionen erklæret for upassende som altertavle og af kirkens daværende ejer solgt til Nationalmuseet, hvor man betragter det som en så stor sjældenhed, at det ikke har været muligt at tilbagekøbe den. Den har nu fundet en hædersplads i museets 2. afdeling.

Efter 1874 blev der malet en ny altertavle, der forestiller den favnende Kristus, som nu er ophængt i tårnet.

Den nuværende altertavle i form af et krucifiks er fra 1992 og formgivet af kunstneren Erik Heide fra Jølby på Mors. En donation fra et sognebarn, Chresten Post, gjorde det muligt at anskaffe den nye altertavle.

Prædikestolen er et stykke snedkerarbejde i højrenæssance fra omkring 1600-tallet. Den har toskanske hjørnesøjler og rektangulære felter, der senere er blevet påmalet med malerier af de fire evangelister.

På væggen ved siden af prædikestolen hænger et timeglas, der tidligere viste præst og menighed, hvor langt man var henne i prædiken.

I kirken hænger der tre lysekroner. Den østligste og fornemmeste, en malmkrone, bærer indskriften:

”Givet til Høyberg Kirke 1734. Janus Friedenreich til Palstrup og Frue Anne Margrethe Linde”. Den er skænket til kirken i anledning af deres eneste søns bryllup. De to øvrige er af nyere dato (1930)

I korbuen hænger et lille, formodentlig udenlandsk metalkrucifiks fra 1700-tallet

Kirkeskibet er en model af kanonsluppen ”Prøven” med indskriften ”Erindring af I.P.Hald 1823. Giveren Jens Poulsen Hald, var søn af stedets sognepræst Lars Jacob Hald (1784-1798).

Orglet er fra 1963-64.

Ude i våben huset står en noget ualmindelig gravsten. Den har tidligere ligget ude på kirkegården. Gravstenen er sat over præsten Jacob Hald. Menighedsrådet ønskede at bevare denne specielle gravsten, hvorfor man fik teksten malet op og stenen opsat i våbenhuset.