Elsborg Kirkes historie
Elsborg Kirke opførtes med skib og kor i romansk stil i første del af det 13. århundrede. Det var bondesamfundet og de gejstlige myndigheder, der rejste kirken, men om det var den lokale herremand, der stod bag, er uklart.

Fra den tid er dog kun sokkel og mure smat døbefont tilbage, alt hugget i granit. I 1697 købte Janus Friedenreich herregården Palstrup og lagde flere bøndergårde til. Desuden fik han patronatsretten til flere kirker, deriblandt Elsborg Kirke, og han var kirken en god ven.

I året 1744 byggede han et tårn til kirken. Tårnet tjener som våbenhus og indgang til kirken. Det består forneden af tilhugne granitkvadre, det øvrige af tegl og marksten. I 1982 var tårnet så dårligt, at det yderste lag måtte tages ned og erstattes med brændte munkesten. Derefter blev det vandskuret og kalket hvidt.

I kirkeskibet har der været bjælkeloft, der senere er erstattet med kalkpuds. I koret og våbenhuset er der hvælvinger.

I årene omkring 1700 skænkede Janus Friedenreich en trefløjet altertavle til Elsborg Kirke, muligvis malet af Trane. Midterpartiet forestiller ”Den hellige Nadver”. Den højre fløj bærer indstiftelsesordene til nadveren og den venstre fløj ”Fadervor”.

Foruden nogle skriftord er der i midterpladens 2 nederste hjørner malet Friedenreich’s og hustruen Anna de Lnde’s adelsvåben. Denne altertavle tjente sit formål i godt 150 år.

Ejerskabet af Elsborg Kirke skiftede, og i 1848 ejedes kirken af Viborg-købmanden Lars Worre. Han fik af en god ven, maleren A. F. Jæger, et maleri af ”Den hellige Nat”, en kopi af Gaido Reni’s originale maleri i Wien.

Da den gamle altertavle fra 1700 var meget medtaget, skænkede Lars Worre maleriet til kirken, hvor det fungerede som altertavle i ca. 90 år.

Maleriet hænger nu i skibets sydside. Et andet maleri, ”Hyrdernes tilbedelse” – en kopi af spanieren Jusepe de Riberas lige så berømte original i Paris, hænger i nordsiden.

I 1936 fandt man den gamle altertavle på loftet. Den blev istandsat og malet op i de originale farver, og i 1939 blev den stillet op igen, og pryder nu Elsborg Kirkes kor.

I 1988 blev der opsat et nyt alterbord og antependiet (alterklæde), idet det gamle antependium i rødt fløjl med guldkors var meget medtaget. Det nye antependium er tegnet og vævet af Inger – Lise og Flemming Bau, Århus. Farverne harmonerer godt med altertavlen.

Prædikestolen
Et af kirkens klenodier er prædikestolen. Da gråbrødre kirke i Viborg blev nedlagt i 1812 og nedbrudt i 1830, kom prædikestolen fra denne kirke til Elsborg som en gave fra Lars Worre.

Prædikestolen er smukt udskåret og inddelt i felter, hvor de fire evangelister er malet, hver med deres særpræg. Omkring 1955 blev den restaureret med ny egeflade g læsepult samt malet op i de gamle farver.

Da Hans Tausen var præst i Viborg 1525 – 1529, er det muligt, at han har prædiket fra denne stol.

En stor forandring blev det, da man i 1974 måtte kassere det gamle orgel, som var fra 1926 og stod på et pulpitur over indgangen. Det nye orgel kunne ikke være der, da der ikke var højt nok til loftet, så det måtte stilles på gulvet, og pulpituret fjernes. Orglet er fra Jensen og Thomsen, Hillerød, og har 4 stemmer, sveller og pedal. Et dejligt orgel, der passer til kirken.

Døbefonten
Døbefonten er fra kirkens første tid, da man dyppede barnet helt ned under vandet ved dåb. I fonden er der hugget kantbånd, medens selve fonten er formet som en stor skål uden motiver. I fonten er der anbragt et messingdåbsfad.

Kirkeklokken
Lillejuleaftensdag 1935 faldt den gamle klokke ned, men blev repareret, så den kunne bruges midlertidigt. Året efter fik kirken en ny klokke med en diameter på 660 mm.

På siden af klokken står der:
Jeg priser Gud,
Jeg kalder folket.
Jeg begræder de døde,
Jeg pryder festdagen.

Fra 1853 til 1922 var kirken under Viborg bystyres forvaltning. Derefter overgik den til Elsborg Sognemenighed. Det var en lidt sen udvikling til folkestyre, men indtil nu har kirken ikke tabt noget ved det.

Gennem tiderne har mange Elsborgborgere betænkt kirken med en gave, når der trængtes til noget nyt.

Ved husindsamling til det første orgel i 1926, til elinstallation i 1930 og til den nye klokke i 1936.

Enkelte personer har skænket flere gaver, så som alterbægre og indsats i kalk, den lille lysekrone i koret, reparation af prædikestolen, salmebøger m.m.

(okt. 1992, Niels H. Nielsen)